Årets Kanin dåbsdag

Tekst og foto: Mogens Voigts, webredaktør

Onsdag den 9. august var den store dag, hvor2 kaniner skulle fremstilles for de kongelige højheder, Kong Neptun og hans yndige hustru, Amfitrites, som bliver yndigere og yndigere for hvert år.

Først var der en kort rotur, inden dåbsceremonien kunne gå i gang, og i omklædningsrummet bemærkede flere, at der bredte sig en ulidelig stank, som viste sig at stamme fra de 2 kaniner, der havde sneget sig ind i omklædningsrummet.
De blev naturligvis straks gennet ud og anbragt i en solid indhegning uden for, så stanken var til at holde ud.
De fremmødte tilskuere holdt sig langt fra indhegningen.

Efter lidt venten dukkede kongeparret op flankeret af de nok så kendte doktor ”plaster og kanyle”.
Man forstår godt, at der er mangel på personale i sundhedssektoren, siden man havde genansat de 2 doktorer, der så endnu mere forfaldne ud i forhold til sidste år.
Doktor plasters ører var blevet endnu større end sidste år, og doktor kanyle havde store problemer med at se, selvom hans briller var endnu større end sidste år.

Kong Neptun havde igen glemt at tage sit armbåndsur af, selvom han udmærket er klar over, at et sådant slet ikke fandtes for flere hundrede år siden, da han blev født.

Kongeparret blev budt velkommen af Øresunds Ældreroeres formand, Elsebeth Wehage, og hun overrakte en flot buket blomster til dronningen, og parret blev anvist deres pladser på tronen ved kajkanten.
Kongen bød velkommen til de 2 kaniner og tilskuere, oplæste hvorfor denne dåb skulle gennemføres, og så kom turen til de ildelugtende kaniner.

For at de kunne blive fundet egnet til at blive fremstillet for kongeparret, skulle de gennemgå flere lægelige undersøgelser, såsom balanceakt, sjipning, arm og knæbøjninger, med vægte, prøver som især Ivar blærede sig af med flot sjipning, men begge bestod prøverne.

Enkeltvis blev kaninerne ført til kongeparret, blev beordret til at kysse dronningens fod inden kongen med et æg oven hovedet på kaninen bad lægerne om at kaste kaninen i havnen således, at den værste stank kunne forsvinde.

Der var store bifald fra tilskuerne hver gang en kanin blev præsenteret for kongeparret, og efterfølgende blev kastet i havnen.

Da den sidste kanin skulle kastes ud, kom den anden kanin bagfra og så var det også lægernes tur til at komme i havnen.
De landede flot i vandet, men desværre tabte doktor plaster sine briller i vandet samtidig med at ørerne faldt af.
Håber ikke brillerne var for dyre, for det var ret uheldigt at det skete, og så vidt jeg ved, er de ikke fundet endnu.
Det er klart, at doktor plaster måtte hjælpes i land, da han intet kunne se.

Traditionen tro blev klubbens formand indfanget, ført ud på pontonbroen og smidt i havnen. Hun havde taget sit pæneste badetøj på, men måtte alligevel i vandet.

Der var dækket op til den helt store middag i klubstuen, og det nye festudvalg havde virkelig lagt sig i selen med god mad og vin.
De skal have stor tak for det, men forventer i fremtiden noget mere hjælp til de forskellige opgaver.

Der blev spist, drukket, og sunget mange sange med musik fra Finn Andersen, og Benny havde lavet en sang fra besøget i en anden roklub, som frembragte mange smil.
Hvorfor er jeg for fin til at skrive om.

Kaninerne sad jo sammen med kongen og dronningen og så meget spændte og nervøse ud, hvad skulle der mon nu ske, gjorde det mon ondt, og skulle vi smides ud af vinduet, som nogle havde sagt var traditionen.

Så kom turen til den alvorlige del af festen.
Kaninerne blev kaldt frem, en ad gangen, og kongen gik i gang de traditionelle indlæg, der vil gøre dem værdige til at ikke at være kaniner mere.
Først beordrede kongen doktor, Plaster og kanyle til at klippe ørene på Bjarne således, at han kunne kalde sig for fuldgyldige roer og medlem af klubben.
I samme anledning fik han udleveret sit dåbsbevis.

Så kom turen til Kanin Ivar, der smilede over hele hovedet, da han troede, at nu skulle han have klippet sine ører.
Kongen kiggede på sit ”smart ur” og kunne aflæse, at Ivar vist på sin sidste rotur som styrmand havde ramt en bøje, og da kongen ingen bøjebajer havde fået, rev han Ivars dåbsbevis i stykker, og bad ham tage plads igen.

Sjældent har jeg set Ivar så tæt på at græde, tænk nu skulle han vente et helt år, før han igen skulle døbes, og fortsat være en ildelugtende kanin.
Ivar prøvede at tilbyde kongen en bøjebajer, men kongen er naturligvis ikke til at bestikke.

Heldigvis for Ivar brød den smukke dronning Amfitrites ind, gav Ivar et kys på kinden, og da kongen så det, blev han naturligvis jaloux og var bange for at miste dronningen, og han overrakte så alligevel dåbsbeviset til Ivar.

Festen fortsatte flere timer mere, og stor tak til festudvalget og hjælperne.
Også tak til Finn Andersen, der spiller op til sang, noget han har gjort gennem mange år, og til Benny for hans fine sang.

Tak for en god og minderig ”kanindåb”.