Fastelavn hos Øresunds Ældreroere

Opdateret 22. februar 2020

Kattedronning, Ulla Lundsten
Kattedronning, Ulla Lundsten
Bunddronning, Hanne Kierkegaard
Bunddronning, Hanne Kierkegaard
Kattekonge, Kurt Nielsen og formand Elsebeth
Kattekonge, Kurt Nielsen og formand Elsebeth
Bundkonge, Peter Nørup
Bundkonge, Peter Nørup
Hanne i fint slag
Hanne i fint slag
Lisa hugger til tønden
Lisa hugger til tønden
Nu skal du få syntes Bente at tænke
Nu skal du få syntes Bente at tænke
Formand, Elsebeth ser tønden an
Formand, Elsebeth ser tønden an
Smask og Ulla er Kattedronning
Smask og Ulla er Kattedronning

Tekst og foto: Mogens Voigts

Onsdag den 19. februar havde bestyrelsen indbudt til tøndeslagning og en ”lille” en til halsen i anledning af den forestående fastelavn.
I dagens anledning havde bestyrelsen sørget for et stabilt regnvejr, så der var lagt op til en spændende dag.

Først skulle de 11 fremmødte piger forsøge at slå tønden i stykker og på den måde få udnævnt en kattedronning og en bunddronning.
Ole og Rochef Kurt havde indkøbt tønder til nedslagtningen, og lagt den i vand nogle dage før således, at pigerne ikke skulle få det for nemt. Der skulle arbejdes for at kunne blive kronet.
Kl. 11.00 gik pigerne i gang i styrtende regn, men humøret fejlede ikke noget, og slagene haglede ned over den stakkels tønde, der dog ikke havde planer om at give sig.
Efter utallige slag uden synlige skader på tønden, foreslog pigerne, at man nu skulle have 2 slag hver gang man var ved tønden, der var jo kaffe klokken 12.00.
Pigerne blev ved og ved, og pludselig lykkedes det Hanne med et veltilrettelagt slag at slå bunden ud af tønden, og dermed var hendes kroning en kendsgerning.
Ud af tønden væltede et stort antal guldkarameller, og pigerne kastede sig over nedfaldet uden hensyn til hinanden. Totalt kaos, men ingen tilskadekomne.

Efterhånden lykkedes det de, efterhånden noget trætte piger, at få slået tønden ned med undtagelse af de sidste 2 stykker træ, som jo skal ned før en dronning kan krones.
Der gik laaaang tid, men endelig ”smaskede” Ulla de sidste pinde ned og kunne kalde sig ”Kattedronning”.

Så blev det drengenes tur. 15 modige drenge havde valgt at deltage, og de havde også lidt svært ved at få bugt med tønden, men grundet betydelig større muskler, bedre og hårde slag lykkedes det Peter at slå bunden ud af tønden, og kunne derved kalde sig ”bundkonge”.
Også her faldt et stort antal guldkarameller til jorden, men her hos herrerne var der mere styr på opsamlingen. Man stillede sig pænt i orden indtil det blev end tur, altså ingen panik her.
De hårde og veltilrettede slag fortsatte, tønden måtte overgive sig, og igen var der kun 2 stykker træ tilbage inden kongen kunne krones.
Der blev slået nogle gange mod træstykkerne og rochef, Kurt gik rundt og besigtigede hvordan træstykkerne hang, i hvilken vinkel og hvor de var mest skøre i toppen, og da det blev hans tur, blev hans besigtigelser belønnet, idet han med et veltilrettet slag nedslagtede de 2 stykker træ, og kunne kalde sig ”Kattekonge”.

Alle klappede i hænderne og skyndte sig ind i varmen, hvor en lille ”skarp” ventede inden kaffen og fastelavnsbollerne kunne serveres.

Tak til bestyrelsen og Ole for jeres indsats.

Flere foto herunder

Bjarne banker til tønden
Bjarne banker til tønden
Ole nøjes med at prikke lidt
Ole nøjes med at prikke lidt
Bundkongen, Peter slår til
Bundkongen, Peter slår til
Nu kan du vente dig, syntes Sven at tænke
Nu kan du vente dig, syntes Sven at tænke
Kattekongen har set træstykket an og slår den ned
Kattekongen har set træstykket an og slår den ned

Seneste kommentarer

09.11 | 14:14

Tak til fødselarerne og alle deltagere for en sprudlende festlig fejring!

Grisefest på Mallorca kan godt lægge sig. Hyldestsang fra fødselarerne/Benny og gang i 80’ musik og dans all over

Del siden