Halløj på bådpontonen- igen 😊
Tekst: Elin Bonde
Sørme så igen onsdag, og dermed ro dag for ældreroerne.
Vejret i dag den 22. juli, er ikke det bedste, men ældreroerne er seje.
”øresund” kommer først i vandet. Båden trækkes om på den anden side. De 4 roere stiger ombord.
Et lyst hoved spørger: skal vi ro uden ror i dag?
Styrmanden kommer ilende, og der bliver sat ror på, medens de 4 roere sidder i båden.
Måske ikke helt så nemt, når båden ligger så dybt. Styrmanden går ombord, og klar til ”take off”.
Samme lyse hoved spørger: skal vi ro uden årer i dag?
Det viser sig at styrmanden stadig er i ferie mode, og har glemt alt om årer.
Der kommer straks hjælp fra en flink roer på broen, der hjælper med årerne.
En anden båd er klar til ”take off”, da en roer opdager at de har glemt standeren.
Roeren, en af de snarrådige, ”låner” helt ubemærket standeren fra båden ved siden af, og så er de også klar.
Så længe vi ikke glemmer at sætte bundpropper i, så går det nok 😊
Smil fra Elin
Og hvem var så i båden? Ingen nævnt ingen glemt.
En van(d)vittig(ha,ha) anderledes rotur.
Af Elin Bonde
En onsdag med det smukkeste rovejr, skal vi selvfølgelig på vandet, og Ro chefen lagde op til madpakketur til Saltholm.
Der sættes hold, 2- 4årers og 1- 2 årers ror til Saltholm. Vi er 2 –2 årers der vælger en tur i lagunen.
Med Bent som styrmand, Annelise som stroke, og Elin får vi Lynetten, og kommer som de første på vandet, og omsider ud af havnehullet med stævnen først.
Det går forrygende. Snart er vi ved hullet, og længe har vi spejdet efter den anden 2 `er med Carlo som styrmand og Hanne og Lise, da Carlo bedyrede, at vi skulle følges, men de var ingen steder at se.
Vi skal skifte styrmand, Elin skal styre og Bent ro på hjemturen, så vi vil lægge til ved den lille flydebro ved indsejlingen til Sundby havn.
Vi kommer fint ind til broen, selv om det er vanskeligt at finde noget at holde i, så vi måtte bruge bådshagen til at hægte os fast.
Bent kommer fint fra borde, får begge fortøjringsliner og Elin kommer fra borde.
Vi får bundet stævnen til en lille redningsstige, og holder båden inde til flydebroen, og så…..alt sker så hurtigt!!!!
Bent skal ombord på etter sædet, der kommer for meget vægt til bagbordsside, båden vipper, Annelise falder af sædet, båden vipper endnu mere, bagbordsrælingen kommer helt under vand, Bent falder uundgåeligt i vandet med et stort plask imellem båden og flydebroen.
Bent forsvinder helt, kun hans hvide hat flyder ovenpå, og Elin når at tænke om hun mon skal hoppe i for at redde ham, da hans hånd kommer op med brillerne først.
Bent gurgler til mig ”tag mine briller”, Annelise råber” jeg sejler væk”, da agter står lodret ud fra flydebroen. Bent gurgler til Annelise ” god tur”.
Elin råber til Annelise, der sidder helt akavet fordrejet i båden med sædet i skødet ” vi skal lige have reddet Bent først, så redder vi dig efterfølgende”.
Bent svømmer i blinde hen til redningsstigen, kommer op og får sine briller. Elin får fat i bådshagen fra Annelise, og trukket agter ind til broen. Alle bundbrædder flyder rundt i båden der er fuld af vand.
Vi får Annelise op på broen også, og puha.
Alle 3 i god behold, den ene drivende våd.
Og der ud af det blå, kommer redningsmandskabet roende, tror vi.
Elin har lært på kursus, at når man vifter med armene betyder det SOS. Carlo, der selv har båd, vinker bare tilbage!!!! Elin prøver med SOS viften igen, og igen vinker Carlo bare tilbage!!!.
Pludselig går det op for Carlo at Annelise er i havsnød, og så kan det ellers nok være at de fik båden lagt til i en fart, på den anden side af broen.
Bent har med øsen fået skovlet en del vand ud af båden, nu overtager Carlo, og skovler og skovler.
Sædet bliver sat på plads, bundbrædderne bliver sat på plads.
Annelise og den meget våde Bent kommer på plads, Elin som styrmand kommer på plads, vi får årerne af Carlo, og så ror vi videre som om intet var hændt.
Og dog, vi skriger af grin.
Bent skal ud at spise på en fiskerestaurant til frokost meget snart, kan måske ikke nå i bad, men det gør måske ikke noget at han kommer og lugter af fisk på fiskebaren.
Vi kommer sikkert i havn, faktisk temmelig fornøjet over den tur vi fik, nogle måske mere fornøjet end andre.
Smil fra Elin