Tekst og foto: Preben Andersen

Anders Kristensen, Pelle Jandrup og jeg tog afsted d. 27/9 med store forventninger til en uge i roningens tegn.

I lufthavnen fik vi fat i den bestilte chauffør som skulle køres os til hotellet. Undervejs gjorde vi stop ved Korinth kanalen.
Det er et enestående stykke arbejde som blev startet for 2500 år siden og først blev færdig og taget i brug for 700 år siden. Den er 6.3 km lang og 25 m bred.

På køreturen var vi blevet tørstige og skulle ha’ noget vand.  Her gik jeg så direkte i turistfælden. Jeg købte 3 flasker på 0.25 liter til 75 kr. Så kan man lære det!

Vi ankom til Hotellet, hvor vores rejsefører, Anders, havde sørget for at vi fik karlekammeret.
Det var et 2 værelse lejlighed med 2 toiletter (tak for det). Vi havde desuden en altan med udsigt over bugten.
Så var det tid til spisning og vi blev mødt af Antonio, som også er ejeren af hotellet, samt et oplagt personale som næsten arbejdede i døgndrift for at opvarte os, fin service.

Vi fik hverdag serveret traditionelt Græsk mad forberedt af dygtige kokke.

Søndag morgen skulle vi så på den første tur.
Anders gik til møde med Rovagten som kom med vejrudsigten for den pågældende dag samt andre gode råd.
Efter indhaling af robåden, som ligger på svaj i bugten, skulle der afhentes årer, værktøjskasse, flag mm. Anders fik os skrevet på Rokort, og så var vi klar.

Vi startede med at sejle rundt om Romvi, som ligger ud for hotellet.
Aftalen var at vi skulle runde fiskeøen og dernæst ind i en lille bugt, hvor der lå en by ved navn Vivari.
Turen var anslået til 25 km. For at forebygge træthed under turen, skiftes der hver ½ time.

Jeg havde så tjansen som styrmand da vi var tæt på Fiskeøen og Anders sagde vi skulle nord om Fiskeøen.
Men her svigtede mit indre kompas og vi tog turen sydom. Det blev så til en lidt kortere tur, men jeg fik senere styr på hvor verdenshjørnene var.

I Vivari smed vi ankeret i vandet og fortøjede båden til et bordben på strand Cafeen og fik en kop kaffe.

Dagen efter gik turen til  Naphlion som er en hyggelig by med små snævre gader og mulighed for at gøre et indkøb.
Byen er prydet med 2 kæmpe borge som står majestætisk over byen. På hjemvejen gjorde vi holdt ved en lille strand og spiste vores medbragte bananer.

Næste dags tur gik også mod Naphlion, Her lagde vi til ved en større strand. Planen var at vi skulle gå ind til Naphlion.
Det blev til en smuk tur langs kysten og en besøg på en Cafe. Det blev til en tur på 10 km, så det skulle blive godt at komme ned og sidde i båden.
I mellemtiden var det dog begyndt at blæse op. Så det blev en hård tur hjem.

Næste dag tog vi igen til Vivari i roligt vejr.

Torsdag morgen regnede det meget. Rovagten gav os lov til at sejle langs stranden. Og vi tog afsted igen sammen med 2 andre både, men vi var kun kommet 1 km hjemmefra før kystvagten kom med blå blink og vi blev beordret hjem igen.
I mellemtiden var det også begyndt at tordne! Æv

Fredag morgen blæste det så meget at alt roning blev aflyst. Dagen blev så brugt på at rense rurer af bådene samt almindelig rengøring. Tre af bådende måtte bringes op på land da blæsten trak for meget i fortøjningerne. Vi tog lokalbussen ind til Naphlion  og gik rundt i det snævre gader, en rigtiig hyggelig tur.

Lørdag var så vores sidste rodag. Vinden var med os og vi fik at vide den ville vende over middag, så vi tog mod Vivari.
Vel ankommet besøgte vi vores stam Cafe. Da klokken var henad 12 besluttede vi at vende snuden hjemad. Vinden havde dog ikke vendt sig, men derimod taget til. Det var en hård tur hjem.

Søndag var der tidlig vækning med afhentning kl 0330. Turen hjem til København gik fint, og der var nogle der var trætte.

Det var mine oplevelser af Tolo turen, som jeg syntes var fantastisk. 

Der er planlagt tur i uge 37, 2027, hvor planen er, at vi booker 2 både med Anders som turleder.

Af Pelle Jandrup

Dette er en beskrivelse er en anderledes roklub I Grækenland i en by der hedder Tolo, hvilket også har givet navn til roklubben, idet den hedder Tolo roklub.

Klubben har ikke egnet lokaler og det vil sige, at der ikke er nogen klubs stue ligesom der heller ikke er nogen både hal.

Klubben holder til i et hotel ved navn Ronwi, der er også samtidig har en relativt stor restaurant.

Det betyder, at de der kommer derned for at ro normalt bliver indkvarteret på hotellet eller tæt ved hotellet, og at man indtager morgenmad og aftensmad på hotellet.

Der er som sagt ikke nogen båd hal, med bådene ligger på svej udenfor hotellet med et særligt system hvor bådene samt bådejer er koblet på en langline, så man faktisk kan hale dem ud og ind.

Når man skal ud og ro, går man ud i vandet og et løsner båden fra line systemet, hvorefter man trækker den ind mod land, hvor man stående i vandet klargør båden efter at man har henter grejet til båden i et par garager som ligger en 100 m fra vandet, og gør den klar til roning.

Stående i vandet rumper man sig op i båden, hvorefter man stikker til søs.

Kysten er en klippekyst, så det er ikke sådan ligetil at gå i land, så man er nødsaget til at finde et sted hvor der er noget der ligner Strand eller sten i hvert tilfælde, og hvor der ikke er nogen høje skrænter, og man ror faktisk ind mod kysten kaster anker ud agter, og når man så har næsen næsten på land, kaster man forankret ud også, hvorefter man stiger ud i vandet og går i land.

Når man så har indtaget sin kaffe, eller hvad er det nu har, så vader man ud igen og rumper sig oppe i båden, hvorefter man ror videre.

I starten er det lidt grænseoverskridende, den måde man kommer i båden på, men efterhånden som man har prøvet det et par gange, ja så går det faktisk helt godt, selv for sådan en gammel mand som mig, men man skal jo ikke være vandskræk.

Heldigvis var vandet varmt, så det der med at blive lidt våd, var ikke noget problem.

Hotellet og restauranten at kapitel for sig, idet både indkvarteringen og forplejningen er helt i top.

Der er en stor morgenmadsbuffet, hvor jeg især vil fremhæve den hjemmelavede græske yoghurt, og aftensmaden er helt superb, idet den hver aften består af 3 retter, hvoraf den ene del af forretten altid er en græsk salat, hovedretten er vel tilla et græsk ret og endelig dessert i form af frugt, kage eller lignende, og hertil den klassiske retsina.

Vind og vejr kan være lidt drilsk, og man skal nok lyttet godt efter hvad rovagten melder ud idet det er svært for en dansker helt at tolke hvordan vejret kommer til at blive.

Tolo var et dejligt sted, der byder på nye oplevelser, men stedet kan også være strabadserende hvad angår det med håndteringen af bådene, men også fordi vejret til tider kan være barsk.

Jeg var så heldig at ro sammen med en der havde prøvet det før, og jeg vil derfor varmt anbefale, at man sørger for at komme i godt selskab.