Årets udendørs kaproning hos ældreroerne med lidt kaos og virvar
Tekst og foto: Mogens Voigts
Onsdag den 10. september var dagen, hvor året kaproning skulle finde sted.
Vejret var noget blæsende fra øst, men ellers fint vejr, og hele 20 medlemmer havde tilmeldt sig til konkurrencen.
Vanen tro stod Christian Søe som overdommer og arrangør af konkurrencen med hans ydmyge hjælper, Mogens som starter.
Deltagerne var mødt omklædte om til tiden, og der skulle trækkes lod om fordelingen i de 4- 4års, og de 7 deltagende piger skulle fordeles i de 4 både.
Som sædvanlig får pigerne fordele, og de skulle på skift trække både, og efter det blev der trukket lod om fordelingerne.
Overdommeren forklarede højlydt: De udpegede styrmand får uddelt hver sin farvede trøje, og de skal påsættes på den roer, der ror som etter, så dommeren kan spotte de forskellige både, når de krydser målstregen.
Styrmændene, som nu var styrdamer, forsøgte at udfinde de øvrige 4 deltagere til hver båd fra de udlagte navne, og det var her virvaret opstod.
Alle 20 deltagere myldrede til bordet og råbte i munden på hinanden, hvem skal jeg ro med, og hvorfor det, og kan det være rigtigt, og er det nu sikkert.
Endelig lykkedes det styrpersonerne at finde ud af, hvem de skulle have med i bådene, og så gik det til bådhallen for at finde de forskellige både.
Båd nr 1 med Joanne Rønn som styrmand, og Allan Elgaard, Dorthe Mai, Bent Elkjær og Preben Ejlersen.
Båd nr. 2 med Anne Bundsgaard som styrmand og Anne Mette Rasmussen, Peter Nørup, Per Andersen og Preben Henningsen.
Båd nr. 3 med Elsebeth Wehage som styrmand og Lise Rasmussen, Kurt Nielsen, Preben Andersen og Benny Nielsen.
Båd nr. 4 med Lena Truelsen som styrmand, Ole Olesen, Ditlev Weih, Pelle Jandrup og Anders Kristensen.
Overdommer og starter + en kontrollant i Bjarne Bo kørte i overdommerens nye el-bil til startstedet og satte starter og Bjarne af, og overdommeren kørte til mål området.
Der var nu noget let til kraftig vind fra øst, sydøst men vandet var helt roligt.
Bådene ankom efterhånden til startområdet, nogle faktisk med træsejl grundet vinden, og nu var det så meningen, at de skulle lægge sig på række, inden starten kunne gå.
Starterens telefon ringede: Det var næstformanden der ringede. Hvilken rækkefølge skal de forskellige ligge i ved starten, var spørgsmålet.
Styrmændene har fået at vide, hvilken båd og i hvilken rækkefølge der skal ligges i ved starten, sagde starteren.
Jeg kan ikke få fat i overdommeren og spørge, sagde næstformanden. Ring til ham, sagde starteren. Jeg har ikke hans nummer, sagde næstformanden.
Jamen jamen, sagde starteren. Igen, styrmændene har fået at vide hvilken både de skal ro i, og i hvilken rækkefølge ved starten, og hver båd har fået sin trøjefarve, og trøjefarven skal sidde på 1-eren, sagde starteren.
Nååå sagde næstformanden, så må vi vel kunne finde ud af det.
Så ringede overdommeren til starteren. Hvor bliver bådene af, er de roet den forkerte vej, spurgte overdommeren, eller er der sket noget?
Rolig hr. overdommer, de er på vej, sagde starteren.
Der var mange erfarne roere med i bådene, men det holdt hårdt med at få bådene på linje, og vinden tog især fat i båd nr. 1 og 2, der lå nærmest bredden og sivene, så inden de stødte sammen valgte starteren at sætte løbet i gang med flag og fløjte.
Båd nr. 3 og 4 kom flot i gang, men allerede ved andet ro træk ramte båd nr. 2 direkte ind i siden på båd nr. 1, formentlig grundet den kraftige sidevind, og bådene måtte naturligvis stoppe helt op og få viklet årene ud af hinanden.
Heldigvis skete der ikke noget med bådene, men der var lidt utilfredshed især i båd nr. l, der nu var tæt på at ramme ind i stenene ved bredden.
Inden længe var båd nr. 3 og 4 langt væk, og selvom starteren havde villet kalde alle både tilbage til om start, var det ikke muligt at få fat i de 2 både.
Båd nr. 1 og 2 kom endelig fra af hinanden, og båd nr. 2 kom afsted, men båd nr. 1 havde rigeligt at gøre med at holde sig fri af de store sten på strandbredden, så de kom langt bagefter, og havde ingen chance for at blande sig i kapstriden.
Der blev trukket godt igennem i alle både, men ingen kunne røre båd nr. 3, der kom i mål en hel bådlængde foran båd nr. 4.
Båd nr. 2 sluttede på 3. pladsen, og sidst blev båd nr. 1.
Alle kom i land, og der blev linet op til det store pølsebord af det sædvanlige flotte festudvalg, der igen gjorde det godt.
Efter spisning og kaffedrikning var der præmieoverrækkelse, og alle var glade, næsten.
Tak for en god dag, og især tak til overdommeren der stod for planlægningen af konkurrencen, og til næstformanden, der sørgede for præmier.
Håber at næste års udendørs kaproning kan finde sted uden problemer.
Det var tæt på stenene
Nr. 2
Nr. 3