Kongeparret lige nygifte og ankommet fra Tårnby kirke

Opdateret 20. august 2016

Tekst og foto: Mogens Voigts

Efter at der i 2015 ikke var nogen kaniner at døbe, ikke engang en dværgkanin, oprandt så dagen, hvor der igen skulle døbes kaniner hos Øresunds Ældreroere.

Onsdag den 10. august var dagen, hvor Merete Finne og Ulla Kleinert, efter mange indledende instruktioner, var blevet ”frigivet til roning” og fundet værdige til at blive præsenteret for Kong Neptun og hans smukke dronning.

Inden præsentationen for kongeparret, måtte ”kaninerne” dog lige på vandet en sidste gang for at aflægge den sidste prøve, inden den store dåb.
Ifølge instruktøren i båden kunne ”kaninerne” nu både ro i takt, adlyde kommandoer og samtidig se ud som om de nød at være i en robåd.

Da den store præsentation skulle tage sin begyndelse, blev de 2 meget nervøse ”kaniner” vanen tro, af de medfølgende læger og sygeplejerske, anbragt i et dertil indrettet bur, hvor de mange tilskuere kunne bedømme ”kaninerne” og give dem nogle tiltrængte gulerødder.
Puha råbene gjaldede over kajen og ”kaninerne” krøb forskræmte sammen i deres bur.

”Kaninerne” holdt om hinanden og hviskede. ”Mon vi bliver smidt på hovedet i vandet, på ryggen eller på maven klynkede ”kaninerne”, medens de iagttog lægeholdet, der var ved at gøre operations redskaberne klar.

I det fjerne kunne vi høre, at kongeparret var på vej, og alle så ud over havnen for at se, hvor i vandet kongeparret ville dukkede op, men nej.
Det er nye tider, og i stedet for at dukke op ad vandet, ankom kongeparret i åben vogn med tydelig angivelse af, at de netop havde været forbi Tårnby kirke for at blive gift.

Det havde nemlig vist sig, at den tidligere Kong Neptun efter mange års indsats desværre måtte abdicere, og i stedet var kongepladsen overtaget af en anden, og mere magelig konge, som straks ville giftes og hellere ville begynde på bryllupsnatten i stedet for at passe sine pligter.

Nå, men vel ankommet til kajkanten indtog kongeparret deres pladser, på de på stedet opsatte tronstole, og ceremonien kunne tage sin begyndelse.

Inden ”kaninernes” fremstilling for kongeparret, bød formanden kongeparret velkommen og overrakte dronningen en flot buket blomster. En buket der åbenbart ikke var smuk nok for dronningen, for kort tid efter befandt formanden sig i vandet godt hjulpet af lægeholdet.

Efter at ”kaninerne” var blevet efterset af lægeholdet for diverse sygdomme såsom mund og klovsyge, pest og kolera og hudorme, blev de erklæret for så raske og smittefrie, at de kunne fremstilles for kongeparret.

”Kaninerne” blev ikke mindre nervøse da de så, at de både skulle kysse dronningens fødder, men at de også skulle indtage diverse smagsprøver, men den forestående tur i vandet var nok det de var mest nervøse for.

Og hvad skete der? Kaninerne blev af lægeholdet fulgt ned af ophalerrampen og måtte selv bestemme om de ville gå længere ud eller blot dyppe sig.
Skandale. Dette lægehold må været blevet bestukket til ikke at smide ”kaninerne” direkte i vandet, og her må kongeparret og formanden senere tage affære.

Heldigvis fik hele lægeholdet deres bekomst og fik selv en tur i vandet.

Alle kom tørskoet på land og den videre dåbshandling blev henlagt til klubhuset, hvor et fantastisk mad- og borddækker hold havde gjort alt for, at resten af dagen skulle blive rigtig festlig.

Bordene var blevet så flot pyntet op, at en repræsentant fra Bo Bedre havde været forbi for at tage foto til næste udgave af bladet.
Også madholdet havde fået besøg, idet overtjeneren fra restaurant ”NEMO” havde hørt om kokkene i klubben og var kommet forbi for at få nogle gode råd af Preben og Bjarne, der i 4 dage havde forestået forberedelserne til bespisningen.

Og så gik det som det plejer. Toastmaster, Bent Jensen havde knapt nok budt velkommen og præsenteret hvad der skulle spises, og især hvad der skulle drikkes til, før medlemmerne strømmede til mad,- og øl truget og så gik snakken.
Finn spillede igen til maden, og der blev sunget med på de 14 sange der blev omdelt, og de nye ”kaniner” så helt forskræmt ud over den festlige stemning der kunne opnås, efter kun et kvarters spisning.

Endelig kom den afgørelse som alle havde ventet på. Kunne ”kaninerne” godkendes af medlemmerne, efter at Kong Neptun havde anbefalet en godkendelse.
Dyb tavshed, men så brød forsamlingen ud i et jaaaaaaaaaaaaaa og begge ”kaniner” fik på tur klippet ørene, altså ikke deres egne, og dagen endte igen som den skal.

Alle var glade, alle var mætte og kanindåben havde igen væres en succes takket været alle de frivillige hjælpere som sørger for at alt klapper, ingen nævnt ingen glemt.