En onsdag på i vandet i Københavns havn

SAS klubhuset til venstre

Turen bag om Holmen

Christianshavns Kanal

Mange husbåde i kanalen

Hanne lægger til ved SAS klubhuset

Opdateret 2. juli 2016

Tekst, Vilhelm Jensen
Foto: Mogens Voigts

Det var med nogen skepsis, at 20 medlemmer fra Øresunds Ældreroer, mødte i SAS roklub på Islands Brygge. SAS medlemmerne, Jørgen Adamsen og 5 styrmænd, skulle føre os en tur gennem Københavns Havn og Kanaler.

Vejrudsigten var ikke den bedste, der var lovet regn i løbet af formiddagen, men som de optimister vi roer  er, startede vi ud med kurs mod Frederiksholms Kanal i grå vejr og næsten ingen vind.
Da vi nåede Langebro begyndte regnen at styrte ned. Jeg med i bådhold 1 i Båden Torkil, der havde Kristian Bøckhaus som styrmand. Kristian er en mand med stort kendskab til havnen, og de bygninger som vi roede forbi.
Dette underholdt han os med på hele turen, indtil vi på hjemvejen igen roede langs Islands Brygge. Her kommandere Kristian, at vi skulle give gas, da han begyndte og fryse.
Det syntes vi var en god ide, da næsten alle var blevet mere eller mindre gennemblødte.

Turen var vikinger værdigt, idet det på det meste af turen skiftedes mellem korte perioder med tørvejr og kraftig regn. På et tidspunkt var vi kommet rundt om Holmen, da der igen blev kommanderet "det er vel".
Kristian havde været så forudseende, at han havde taget noget "knastelak" med, det var noget der gav varmen til turen retur til SAS.

Da alle både var kommet godt retur, en enkelt båd havde roet en tur på 7 km., idet de havde fået nok efter Frederiksholms Kanal. 3 både tog turen Frederiksholms Kanal, rundt om Holmen, hvorefter turen gik gennem Christianshavns Kanal - en tur på 11 km. En enkelt båd sluttede af med en runde ud til Slusen og havde derfor roet ialt 15 km.

Hjemkommet til SAS roklubs hyggelige lokaler, havde Jørgen A tændt for saunaen, som flere gjorde brug af, inden vi skulle ind og spise vore medbragte madpakker.  

En hyggelig stund med lidt øl og snaps, sammen med Jørgen A, samt styrmændene Elsebeth Weege, Erik Nielsen, Søren Uldahl og Hanne Vinther.
Der var også et par af SAS´s onsdagshold, der var med til at sætte stemningen i været.
Til vor store overraskelse og glæde, fik også besøg af Helge, som også havde taget madpakke med.

l alt en god fornøjelig formiddag med højt humør, selvom vi blev våde både udvendigt og indvendigt.

En stor tak til medlemmerne fra SAS roklub for Jeres gæstfrihed, og det sidste der lød inden jeg gik, var: "Det må vi gøre om en anden gang".
Endnu en gang stor tak til SAS fra deltagerne i Øresunds Ældreroere.