Kilometerjægerfesten for sæsonen 2015
Opdateret 30. januar 2016
Tekst og foto: Mogens Voigts
Så skulle afslutningen på rosæsonen 2015 rundes af med den traditionelle Kilometerjægerfest.
Fredag den 29. januar 2016 mødte festklædte medlemmer fra begge roklubber op til festens tema: Kina.
Mange havde fulgt opfordringen og var mødt frem med festlige udklædninger som kinesere af begge køn. Klublokalet var af festudvalget pyntet op til lejligheden med kinesisk islæt i form af lamper, flag og en drabelig drage prydede lokalet.
Maden var naturligvis også kinesisk, så der var lagt op til en lang og festlig aften, og det blev den også.
Humøret steg vanen tro efterhånden som den gode vin gjorde sin virkning, og den første sang blev afsunget inden Preben, som assisterende kassemester kunne proklamere, at nu skulle der kræves penge ind for alle de
fejlbedømte kilometre, som medlemmerne havde troet de kunne nå at ro i sæsonen, og der kunne kun betales med hele sedler, og der kunne under ingen omstændigheder gives tilbage.
Der var flere der havde roet rigtigt langt
i sæsonen, og der var nogen der havde roet knapt så langt, men alle betalte med et smil på læben, og der kom vist penge nok ind til at dække udgifterne til festen.
Så gik resten af aftenen som den plejer. Der blev skrålet med på de 7-8 sange der blev sunget, og snakken gik lystigt hele aftenen, og alle så ud til at more sig. Hvis ikke, var det deres egen skyld.
Apropos sange. Den medfølgende video taler vist sit tydelige sprog. Der var flere der kunne have godt af lidt sangundervisning, og flere kunne ikke læse teksten og sang bare med i øst og vest, men festligt det var det.
Stor tak til festudvalget for en rigtig god fest. Det gjorde I godt, igen.
Seneste kommentarer
Tak til fødselarerne og alle deltagere for en sprudlende festlig fejring!
Grisefest på Mallorca kan godt lægge sig. Hyldestsang fra fødselarerne/Benny og gang i 80’ musik og dans all over