Rotur til Saltholm 2013

Tekst og foto: Mogens Voigts

Onsdag den 24. juli skulle den endnu ikke døbte kanin på sin hidtil længste rotur, nemlig turen til Saltholm, hvor der ifølge de garvede roere ventede en anderledes oplevelse.

Vejret var helt på toppen, 23-24 grader, fuld sol og næsten vindstille, så man kunne ikke forlange bedre rovejr, hvilket de i alt 5 både der skulle med på turen, også var særdeles tilfredse med.

Med Bjarne Thorsen som styrmand, Benny Nielsen som stroke, John Robinson som 3ér, Ole Olesen som 2ér og den udøbte kanin som 1ér roede vi som sidste båd ud af havnen med kurs mod Saltholm.

Det gik rigtigt godt, syntes jeg selv, tempoet var fint, humøret var højt og glæden ved at ro var ikke til at tage fejl af.

Det var synd at sige, at der var bølger at tage hensyn til, for det var næsten havblik, alligevel lykkedes det den udøbte kanin at fange en ”ugle”, jeg syntes nu den mere lignede en svane, men da jeg var 1ér i båden var det kun styrmanden der kunne opdage det, og Bjarne var for fin til at kommentere ”uglen”.

Vi nærmede os sejlrenden og styrmanden holdt skarpt øje med større skibe, men intet var at se så vi roede frejdigt videre og nærmere os Saltholm og da vi kom i læ af øen, blev søen endnu roligere.

Så kom det store øjeblik, hvor vi skulle i land på øen. Vi havde på forhånd fået at vide, at det var en god idé at have sko på, der kunne tåle vand og det havde næsten alle i båden hørt efter, dog havde Benny valgt ikke at efterkomme oplysningen, og han måtte på bare fødder forcere de mange sten hvoraf nogle var lidt skarpe. Det kan være han husker skoene næste gang.

Båden kom ved fælles hjælp op på stranden og sammen med de øvrige besætninger begav vi os til det fælles spisested, hvor frokosten skulle indtages.

For dem der ikke tidligere har været på Saltholm kan der siges: Der er ikke særligt meget at se på, bygningerne er forfaldne og bærer tydeligt præg af, at det er længe siden de har været i brug.

Øens museum var uden tag, men alligevel var der 2 rum der var dækket til og som der var udstilling i. Udstillingen skulle vise hvordan ølivet havde været på Saltholm og det havde vist været lidt primitivt og udstillingen var noget rodet at se på.

Øens skole fra 1921 var ved at blive sat i stand med nye brædder på gavlene, gad vide om nogle af roklubbens medlemmer har gået der.

Frokosten blev indtaget under højt humør og som sædvanlig var gik snakken lystigt. Flere blev dog hurtigt rastløse og begyndte at udforske øen. Bl.a. var øens ”fugletårn” et yndet mål at besøge, og udsigten herfra var også formidabel med udsigt til København og Malmø.

Men intet var jo som bekendt evigt og man begyndte at gøre klar til hjemturen.

Ved fælles hjælp kom alle bådene på vandet, men løftene af bådene så ikke for godt ud, så Finn Andersen luftede efter hjemkomsten, at der vist var behov for et ”løftekursus” for roklubbens medlemmer.

Hjemturen var lige så god som udturen. Bjarne havde byttet med John som styrmand og sejlrenden blev igen krydset uden problemer.

Da vi nærmede os havnen var der oven i købet nogen i båden der foreslog, at vi lige slog et smut ud til ”hullet” og retur bare for at få endnu mere ud af det gode vejr.

Det blev dog ikke til noget, der ventede jo også kaffe i klubhuset.

Tak for en god tur. Det varer desværre nok længe inden vi endnu engang er så heldige med vejret til en forudplanlagt tur. Det er næsten som at vinde i lotteriet.