Standerhejsning 2019

Opdateret 1. april 2019

Tekst og foto: Elsebeth Wehage

Til Jer, der gik glip af standerhejsningen lørdag den 30. marts.

Det var en usædvanlig smuk forårsdag, varm og solrig. Hanne Vinther (på billedet) havde 50 års jubilæum og hun holder tale for to andre jubilarer.

Der var således flere taler inden standeren kom op.

To nye coastal både blev døbt og den ene kom på jomfrurejse. Det var et flot syn og vi var flere, som nød synet fra kajen med champagneglas (fyldte) i hånden.

Da vi havde set os mætte blev der serveret kaffe og gulerodskage. En del af de fremmødte tog på årets første rotur, dog ikke undertegnede, da jeg desværre var ønsket andet steds.

Så nu håber jeg for os alle, at vejret holder til på onsdag, selvom meteorologerne ikke har lovet os det – nå, håbet er lysegønt.

Vi ses til en forrygende rosæson.