Opdateret 11. september 2018
Af Benny Nielsen
Foto: Hans Frederiksen og Elsebeth Wehage
Onsdag var en rigtig sommerdag og Bjarne og Peter havde aftalt en tur med
den succesrige fire m. styrmand fra Amagerregattaen.
Den bestod jo som bekendt af Peter Bjarne, Finn, Benny og Elsebeth. Finn var forhindret så Alex tilbød sig, da han da gerne ville ro med et rigtigt vinderhold, så vi skulle ud på
tyve kilometer til Idrætsmærket.
Vi aftalte at vi ville nyde turen og ikke morakke, som nogle havde gjort tidligere på sæsonen. Vi lagde fra kaj kl.09.30 og turen gik mod Dragør på det spejlblanke Øresund.
Vi vendte båden ud for molen, og vores styrkvinde holdet godt øje med om der lå en stor sten på bunden uden for Dragør kyst, som kunne være skyld i en omgang øl ved første berøring.
Humøret
var godt og farten tilpas så hvorfor skulle vi ikke tage en tur rundt om Røse fyr, når nu Elsebeth kun havde set det på afstand. Vi tog dog kun en omgang, men vi blev da fotograferet så vi kunne komme med i damens scrapbog,
som hun nu fremover kan vise alle sine veninder og “prale med”.
Styrkvinden satte nu kursen mod Helgoland, fik en jakke på, og uden at ramme bøjer kom vi da også forbi det skib der ligger fortøjet nær
ydermolen.
Vi havde nu alle fået godt ondt i rumpen, så det var tid til strækøvelser og en tår at drikke. Alex havde sin gps.måler med, så vi var helt orienteret om distancen. Efter 19 km. tog vi tid på
den sidste kilometer, som skulle bruges til idrætsmærket og tiden 5;52 min var ok.
Det var jo en hyggetur som tog 2,5 timer i alt en dejlig dag.