Grillpølser på stranden

Igen et godt grill-arrangement

Det er et hårdt job at være styrmand for et kompetent rohold, syntes Bent Jensen at mene

Opdateret 14. juli 2016

Tekst og foto: Mogens Voigts

Onsdag den 14. juli 2016 vil gå over i historien som en dag, hvor det var perfekt ro vejr, der blev serveret et perfekt grill-pølsearrangement på stranden i Lagunen og hele 2- 4ére med styrmand gennemførte 20 km. roning til Idrætsmærket.

Dagen startede med, at 2 x 4ére med styrmand tidligt lagde fra kaj for at gennemføre udholdenhedsprøven til Idrætsmærket, nemlig 20 km. på tid.
Formand, Vilhelm og altid klar til en udfordring, Anni, var dommere og styrmand på de 2 både således, at tidstagningen og afstanden ville gå korrekt til.

Ifølge pålidige kilder skulle alt være gået korrekt til, men i stedet for at det skulle være en roning kaldet ”sved på panden” blev det ifølge deltagerne i stedet ”ondt i røven”. Citat slut.

Vi andre, der ikke deltog i denne udholdenhedsprøve, roede en tur til hullet i det fantastiske fine ro vejr. 20 grader en svag vind fra vest og næsten fuld sol. Kun enkelte skyer gled engang imellem forbi solen.

I min båd var der sammensat et rigtigt godt team, der skulle nyde det gode ro vejr.
Freddy Bregendahl var anbragt som stroke således, at hans høje røst kun gik ud over styrmanden, Bent Jensen, der i dagens anledning var iført ørepropper.
Bag Freddy havde vi anbragt John Robinson, der så kunne dunke Freddy i ryggen, hvis Freddys talestrøm skulle gå i stå.
Foran mig som 2ér sad altid humørfyldte Lisa Larsen og jeg havde, snu som jeg er, taget plads som 1ér for som jeg sagde! Jeg skulle jo tage billeder.
Heldigvis opdagede de andre ikke, at jeg bare sad og dyppede åren i vandet under hele turen.

Turen startede rigtigt fint med, at styrmanden, Bent trak bådtraileren skævt op fra ophalerstedet således, at hjulene kom i klemme, men det afhjalp vil i løbet af 10 minutter.
Så kom vi afsted og Bent kunne med myndig og højt ryst gøre os klar til roning.
Som han udtalte: Jeg er jo en erfaring rotte ud i styrmandskunstnen, så I skal blot adlyde mine kommandoer.
Ja, det kunne vi tydeligt se, da han trak traileren op.

Vi roede udenom Lagunen til hullet og retur til stranden til ”Pølsegildet” uden de store problemer. Dog kommenterede styrmanden ikke, at det var en god besætning han havde ombord, men han gav skam øl på stranden, måske som en anerkendelse af vores dygtighed.

Vi var første båd på stranden men kunne konstatere, at et stort antal af vores medlemmer allerede var ankommet til ”gildet”, men der var ikke andre både på stranden end vores?
De måtte altså været gået eller kørt i bil til ”gildet”?? Synd for dem, at de ikke kunne nyde de godt ro vejr i en robåd.

Et stykke tid efter, at vi næsen var færdige med at indtage vores veltillavede pølser og solbrændte pølsebrød, ankom den sidste båd, der havde roet 20 km.
Bent var som sædvanlig klar til at modtage båden for at hale den op på stranden, men pludselig lød der et råb om hjælp.

Anni, der var med båden slog ud med armene og udbrød: Mine fødder kan ikke tåle at komme i saltvand, min neglelak er ikke vandfast, hvad skal jeg gøre snøftede hun.
Igen viste Bent sig som en redningsmand og bar fru Anni fra borde og ind til stranden således, at hun ikke fik våde fødder.
Se forsiden:

Resten af dagen gik som den plejer. Snak, snak og atter snak lød overalt på stranden inden os der var i båd, roede tilbage til klubben efter endnu en god ro dag.

Tak til ”pølseholdet” for endnu et fremragende arrangement og tak til Bent for ophaleropgaven.