Skærpet fokus på ”detaljer” i roklubben

Opdateret 15. september 2017

Ikke just et spændende og humørskabende emne at skrive om, men jeg har alligevel en vis ”bussemands” forpligtigelse til at formidle mine observationer, hvis det skal lykkes at få rettet op på nogle af de detaljer i roklubben, som af og til bliver glemt eller overset af alle os – ingen nævnt igen glemt - der bruger roklubben. Det er ikke ting der er nedskrevet i love eller reglementer, men ting som sikkert er hverdagsrutiner hjemme hos os selv, der også kunne og burde være det i roklubben.
Et par eksempler fra klubhuset:

-        Sørge for at lyset er slukket, især på toiletter og i gangen er det glemt at blive slukket

-        A pro pros toiletter, så er det en fornøjelse, når der er blevet trukket ud efter brug

-        Vinduerne i omklædningsrummene skal vi huske at lukke efter udluftning

-        Dørene skal også være aflåst af sidste ”mand ud”, især fordøren, hvis bolten har været på

Som materialeforvalter er det ligeledes ærgerligt, ofte at se både lagt på plads med luger og inspektionslemme lukkede – de skal altid være åbne for at få den bedst mulige ventilation i for- og agter rum.

Mogens Jørgensen, juli 2017


 

 

ROREGLEMENT FOR ØRESUNDS ÆLDREROERE

Opdateret 19. marts 2017

 

§ 1: Roning.

1.   Roningen foregår under bestyrelsens tilsyn, og medlemmerne skal rette sig efter enhver bestemmelse, som bestyrelsen måtte træffe angående roningen.

2.   Der er kun adgang til roning om sommeren, hver onsdag fra den første onsdag efter sommertids begyndelse til den sidste onsdag inden sommertids ophør.
Sculler sæsonen starter, når vandtemperaturen er 12 grader celsius 1 meter under vandoverfladen. Undtaget herfor er trim-sculleren og gigbåden, som må roes hele sommersæsonen.

3.   Det lokale rofarvand strækker fra nord ved sydmolen af Benzin Øen (hullet), langs sejlrenden mod øst til Dragør Sydstrand (Mormor Stranden nord for Dragør badeanstalt) i syd.
Alle ture herudover regnes for langture. Sculler/gig roning må kun ske inden for lokalfarvandet, så tæt på kysten som muligt. Sculler roning højst 200 meter fra land.

4.   Kun de medlemmer, der af bestyrelsen er tildelt korttursstyrmandsret (se endvidere under § 2 rettigheder) eller har D.F.f.R.’s langtursstyrmandsret er berettiget til at styre klubbens både.
Bestyrelsen kan dog undtagelsesvis give medlemmer uden styrmandsret tilladelse til at styre klubbens både på kortere ture ifølge med anden inrigger.

5.   Nye roere frigives efter godkendt afslutning af instruktionsforløbet og efter aflagt svømmeprøve på 300 meter eller dokumentation for samme.

6.   Alle hold sættes af rochefen. Rochefen udnævner samtidig en styrmand for hvert hold. Sammensætningen af holdene bekendtgøres inden afgang med navns nævnelse.
Al roaktivitet skal registreres i det elektroniske on-line system ROKORT efter nærmere instruktioner og anvisninger. Det nødvendige udstyr hertil (PC, tastatur og skærm) er placeret i bådhallen.
Dette udstyr vedligeholdes af roklubben ØRESUND. Styrmanden for holdet har ansvar for, at navnet på den valgte båd, besætningens navne og den planlagte rute indtastes i ROKORT-systemet inden roturens start.

7.   Rochefen kan, hvis han skønner, at vinden og vindretningen er uheldig, forbyde roning den pågældende dag. Selv om rochefen har godkendt vejret til roning, påhviler hele ansvaret for, at roturen gennemføres forsvarligt, til enhver tid styrmanden i den enkelte båd.

8.   Styrmanden aftaler selv med holdet, hvem der ror på hvilke pladser. Styrmanden må gerne overlade styrmandspladsen til en anden, der ikke nødvendigvis har styrmandsret. Men den af rochefen udnævnte styrmand har stadig ansvaret på hele roturen.

9.   Hver roer skal selv inden roturen vælge en godkendt redningsvest fra stativet i bådhallen. Det er tilladt for roerne at benytte en privat redningsvest, hvis den er en af roklubben godkendt type.
Private redningsveste skal kontrolleres og vedligeholdes af den enkelte ejer efter gældende forskrifter og instruktioner mindst én gang om året (før rosæsonen starter). Roklubbens veste skal efter roturen hænges på plads i stativet.

10. Styrmanden har ansvar for, at båden er i forsvarlig stand. Ingen båd må gå ud uden at være fuldt bemandet. Passagerer må ikke medtages i bådene. Bagage eller materiel, der ikke hører til bådens og holdets udrustning, må ikke medtages.
Det til en båd hørende materiel må ikke uden bestyrelsens tilladelse overflyttes til en anden båd. Der skal medbringes øsekar, bådshage og kasteline, ligesom styrmanden skal sikre, at alle medbringer en godkendt redningsvest (se stk. 9) – også selv om den enkelte roer anvender en privat redningsvest.
Der skal altid være mindst én åben mobiltelefon i båden. Inriggere skal inden for lokalfarvandet føre klubbens stander og ved langture endvidere D.F.f.R.`s splitflag.

11. Styrmanden for holdet har ansvar for, at den planlagte/gennemførte tur afsluttes korrekt i ROKORT-systemet umiddelbart efter hjemkomsten og efter, at han har kontrolleret oplysningerne om:

-      Turens mål (ret teksten om nødvendigt).

 -Antal roede kilometer (ret antal om nødvendigt).

-Afgangs- og ankomsttidspunkter angives automatisk af systemet.

12. Efter benyttelsen af en båd påhviler det roerne under styrmandens ledelse og ansvar at rengøre båden, samt at sørge for at det benyttede materiel stilles på plads.
Intet materiel må henstå på slæbestedet eller foran klubben når portene er lukket efter sidste båd. Årer, gummisæder og andet ”løst” materiel skal straks efter benyttelsen bringes på plads i bådhallen.
Uanset hvor man har taget en båd, skal båden ved hjemkomsten anbringes på den øverste ledige hylde, således at sidst ankomne blot kan køre båden på plads.
Sidste hjemvendte båd skal sætte de både og bådvogne, der af forskellige årsager måtte være parkeret på pladsen foran klubben, ind i bådhallen og lukke portene.

13. Styrmanden har kommandoen over holdet og bærer ansvaret for, at båden behandles på den omhyggeligste måde. Skulle båden eller løsøret lide overlast, skal styrmanden og mandskabet så vidt muligt udbedre skaden.
Hvis det ikke umiddelbart er muligt at udbedre skaden, skal man underrette rochefen herom, og man skal på en sikker måde straks vende tilbage til klubben samt efter hjemkomsten indføre skaden i den skadeprotokol, der findes i ROKORT-systemet og evt. påføre båden et skilt om, at den er ude af drift.

14. Ethvert medlem er pligtig til at erstatte den skade han eller hun har påført en båd, årer eller andet løsøre, samt hus og inventar, hvis dette sker ved grov uagtsomhed eller overtrædelse af reglementer og bestemmelser, alt efter bestyrelsens skøn.

15. Badning fra klubbens både er ikke tilladt.

16. Træningsholdene til f.eks. idrætsmærket sammensættes af aktivitetslederen og godkendes af rochefen.
Roere og styrmænd må rette sig efter rochefens instrukser og kan efter dennes skøn erstattes af andre.

Bemærkning til stk. 6 og 11: Styrmanden for holdet har ansvar for, at de nævnte oplysninger registreres i ROKORT-systemet, men han må gerne overlade selve indtastningen til et andet af besætningens medlemmer, hvis dette skønnes at være mere hensigtsmæssigt.

Der kan være særlige regler eller specielle krav til mandskabet i forbindelse med benyttelsen af roklubbens materiel – f.eks. den nye Coastal-båd.

I dette hele dette reglement skal betegnelsen ”Styrmand” opfattes som den person, der bliver udnævnt af rochefen, når holdet sættes (se stk. 6).
Denne ”Styrmand” har det fulde ansvar for hele roturen – også selv om det er et andet besætningsmedlem, der styrer båden. Denne ansvarsfordeling er gældende indtil videre.
 

 

§ 2: Rettigheder.

1.   Alle rettigheder tildeles af bestyrelsen efter dennes suveræne skøn over ansøgerens kvalifikationer og erhverves således ikke automatisk. Bestyrelsen kan uden varsel tilbagekalde de tildelte rettigheder.

2.   Kun de medlemmer, der er tildelt styrmandsret, er berettiget til at føre klubbens både. Se dog § 1 Stk. 4.

3.   Korttursstyrmandsret kan erhverves efter gennemgået korttursstyrmandskursus og bestået praktisk prøve. Korttursstyrmænd har ret til at føre klubbens både i lokalfarvandet.
Endvidere bør ansøgeren have aflagt prøve i at svømme mellem to årer og iføre sig redningsvest i vandet.

4.   Langtursstyrmandsret kan erhverves af korttursstyrmænd, som har gennemgået D.F.f.R.’s langtursstyrmandskursus. Ansøgeren skal have deltaget i en eller flere langture med overnatning.

5.   Scullerret for seniorer kan opnås af roere med korttursstyrmandsret efter gennemført instruktion og frigivelse i singlesculler. Desuden skal tilfredsstillende entringsprøver og svømmeprøver aflægges hvert år.

 

§ 3: Generelle bestemmelser.

1.   Bestyrelsen fører kartotek over de aktive medlemmer med angivelse af medlemmernes dokumentation af svømmefærdigheder og evt. styrmandsret m.m. Én gang om året - før sæsonstart - skal hvert enkelt medlem med en underskrevet attest fra en anerkendt svømmehal eller en underskrevet ”tro og love erklæring” dokumentere, at man er i stand til at svømme de krævede 300 m.

2.   Der skal med jævne mellemrum afholdes redningsøvelse i inrigger (mand over bord). Roerne skal herunder have mulighed for at svømme mellem to årer og iføre sig redningsvest i vandet.

3.   Det påhviler alle medlemmer at deltage i den årlige klargøring af bådmateriellet, samt vedligeholdelse af hus og inventar.

4.   Det er et hvert medlems pligt at repræsentere klubben indadtil og udadtil på en værdig måde.

5.   Overtrædelse af klubbens love og regler kan medføre karantæne eller eksklusion.

 -oOo-

Dette roreglement af ”Marts 2017” er en revideret udgave af det tidligere roreglement af ”Marts 2015”. Der er foretaget revisioner følgende steder:

§ 1 stk. 5, 6, 7, 9, 10, 11, 12, 13 og 16.

§ 3 stk. 1 og 2.

p.b.v.
Jørn Elsgaard / Rochef
16. marts 2017.