Nye medlemmer på vej i roklubben

Finn Andersen giver instruktioner

Og du skodder og du ror kommanderede, Finn

Der blev ”skivet” i lange baner

Steen var koncentreret men betænkelig

Et lille smil kunne det dog godt blive til

Rorlinen skulle lige på plads

Koncentrationen lyser ud af ”kaninerne”

Tekst og foto: Mogens Voigts

 

Onsdag den 7. maj 2014, i øsende regnvejr mødte 2 af de 4 ”kaniner” fra ventelisten frem til deres første instruktion ud i den svære kunst, at sidde korrekt i en robåd hos Øresunds Ældreroere.

 

Det var med betænkelige miner, at Karen Nielsen og Steen Knudsen blev præsenteret for deres læremester, Finn Andersen, der skulle stå for deres første instruktion, men Finn virkede som sædvanlig meget beroligende på nyankomne og snart trillede en 2èr med styrmand ud af bådehallen på vej til den første tur på vandet.

 

Vel ombord gik første instruktion i gang, hvor er styrbord og hvor er bagbord blev repeteret, hvad nummer man sidder i båden og hvordan er sikkerheden.

Det er mange ting på én gang af få at vide og forstå, men det var slet ikke slut endnu.

 

De 2 nye ”kaniner” fik hver en åre i hånden og så skulle der ”skives” og håndleddet skulle bruges til at dreje åren og medens regnen stod ned i tove steg også Finn ombord, og nu skulle alle instruktioner og kommandoer læres i praksis.

 

Båden kom fint ud i vandet, og så skulle der skoddes og ros for at få vendt båden, og det lykkedes da også, og Finn så tilfreds ud med første del af sejladsen.

 

Stille og roligt, med faste kommandoer fra Finn, gled båden ud af havnen og ud i det åbne vand, der i dagens anledning var spejlblank, ikke en krusning på vandet var der at se, så det var optimale forhold for ”kaninernes” første tur, ser man bort fra regnvejret.


Det var lidt tåget på vandet, så det var lidt svært hvordan det gik i båden, men det var tydeligt at se, at man i løbet af kort tid kunne ro i takt, så ”kaninerne” fik helt sikkert en god oplevelse.

 

Vel ankommet tilbage i havnen blev båden hevet på land, og ”kaninerne” så ikke særligt skræmte ud, og Finn udtalte, at de begge var indstillet på, at komme igen næste onsdag til yderligere instruktion.

 

Så velkommen til Karen og Steen.