Søredning 2014

Af Mogens Voigts

Foto: Kurt Hiervagen

 

Det var onsdag den 9. juli formand, Vilhelm Jensen havde kaldt til den årlige sørednings-øvelse og en bedre dag til øvelsen kunne vel ikke findes.

Solen skinnede fra en skyfri himmel, det var 26° grader varmt og vandet var 21° og de deltagende piger var 16½ + nogle måneder.

 

27 friske ældreroere var mødt frem og alle var indstillet på, at få en god og lærerig dag ud af det.


Der var hurtig stor aktivitet i bådehallen for at finde en egnet redningsvest og efter nogen søgen fik de fleste vist den vest som de mente, at lige passede til dem.

Afsted i samlet trop gik det til platformen i havnen, beliggende umiddelbart før udsejlingen af havnen.

Planen var, at alle skulle smide deres redningsvest i vandet og derefter selv hoppe efter og montere redningsvesten i vandet.

Der er mange måder at komme i vandet på, og deltagerne opviste de mest mærkelige udspring, men i vandet kom alle efterhånden som der blev plads.

Efterhånden som deltagerne fik ”bøvlet” deres redningsvest på, fandt de sammen 5 og 5, fik linet 2 årer mellem sig, og herefter i stille og roligt tempo at svømme retur til ophalerstedet ved klubhuset.

Oppe igen på land var der stor tilfredshed at spore hos deltagerne og som én af dem udtalte.

Det var nu rigtigt rart at prøve og få fornemmelse af, hvor svært det faktisk er at få redningsvesten på.

Og så skal man tænke på, at det foregik inde i havnen i forholdsvis roligt vand.

Havde vi været ude på havet på dagen, havde det set helt anderledes ud, idet der var forholdsvis stærk vind og noget høje bølger.

Efter øvelsen samledes deltagerne og drøftede dagens oplevelse og alle var enige om, at de der ikke var mødt frem, faktisk gik glip af en rigtig god oplevelse.